skip to Main Content
Menu

Opgaven: Et interview med bronze kunstneren var ønsket og han satte sig foran kameraet. Fortalte ivrigt om sin kunst og bearbejdningen af sine forskellige materialer, som spænder over bronze, fedtsten og forskellige træsorter. Interviewet blev filmet og gennemført som ønsket, lige på og med front mod kameraet. Opgaven var løst.

… MEN MEN !

Noget siger mig, at det kan laves på en anden måde… skal jeg holde mig til det ønskede, blive ved det, der er aftalt? Eller sige; ved du hvad? Det her er noget jeg gerne vil investere min egen tid i! Hvorfor? Fordi jeg brænder for at vise det, du lige har sagt men fra en anden vinkel… må jeg ikke få lov at følge dig i din proces, så kan jeg vise dig bagefter, hvad jeg mener.

Det kan være utrolig svært at forklarer, hvad man som visuel formidler kan, jeg kan næsten ikke se andre måder, end at vise det frem velvidende at det kan frembringe forskellige meninger, jeg er åben overfor dem, lad mig høre hvad DU ser 😉

Jeg er gået fra still-fotograf til video-fotograf, og i den proces laver jeg udfordringer som denne. Det er min vision at kunne arbejde videre i denne stil, jeg kalder det for små webfilm. Webfilm fra 10 sekunder til 5 minutters varighed.

Til de teknisk interesserede så er det optaget med spejlrefleks kamera. Så vidt muligt bruger jeg dagslys, men kombinerer det også med dags-lyslamper. Musikken har jeg købt med Licens på nettet. Skulle du komme i tanke om en i dit netværk, der vil være med til at eksperimentere med sin egen musik og mig, så vil jeg rigtig gerne i forbindelse med ham / hende. Mit ynglings redigerings program til video er Final Cut Pro.

Bristede det? Nu blev det et miks af noget grund info om webfilmen, men også lidt teknisk – håber det gav lidt indsigt i en afvigende opgave, måske du har en lignende fra din branche?

Back To Top
×Close search
Search